Kennelmærket Stardew, er - i sin oprindelse - et ikke
eksisterende ord.
I vores først tæves stambog fandt vi dog en farmor, som hed Styvechale Stardew
of Cilleine.
Vi fandt navnet smukt og samtidig bar det for os en stor symbolværdi.
I vores opdræt vil vi med eftertænksomhed prøve at komme så tæt på stjernerne som muligt – også med tanke for de hunde som er stjernen i deres helt egen familie.
Interessen for den type af engelsk cocker spaniel, som blev ”vores”, fandt vi i 1983 i mange gamle engelske årbøger.
Disse bøger blev vores inspiration – og vi oplevede, at hver gang vi så en smuk hund – ja, så havde den de samme forfædre.

Balonys Love Levity! Vores favorithund både nu og dengang!!
Vi kontaktede flere opdrættere, som havde præcis disse linier, og vi købte vores han - Wise-Choice I’M a Winner i 1985. Han var efter Wise-Choice Star Mistress og af CH Balonys Love Levity som var ejet af Kim Bay.
Vi følte nu, at vi havde fat i de rigtige linier – og var klar til at gå videre.
Fra England kom Denise til vore venner i Danmark. På stambogen hed hun Mossdew Video Star. Efter en tid flyttede hun ind hos os, og hun lagde sammen med Silas grunden til det første kuld hvalpe født her i huset.

Mossdew Video Star - Denise
I samarbejde med Kennel Wise-Choice blev Fleur til – og på stambogen fik hun navnet Wise-Choice Clever Cleopetra. Hun blev boende her sammen med sin mor, og som tiden gik, kunne vi se, at hun havde arvet det bedste fra begge forældre.
Hun blev udstillet, og hun fik mange fine placeringer. Da hun af Kim Bay DK fik sit første certifikat, var vi ret stolte. Tænk, at det først kuld som var født her i huset, skulle modtage certifikat.
Fleur blev parret med Harris of Lynwater, og vi beholdt en tæve som vi stadig er stolte af at kalde eget opdræt.
Stardew Any Place Is Paradise blev hendes navn. Her I huset kaldte vi hende Clair – Grevinden – Søde. Kært barn har mange navne. Hun blev DKCH før sit første kuld hvalpe. Hun ejede det rigtige sind og var en pragtfuld tæve. Hun har skænket både os og andre mange dejlige sunde hvalpe.
I 1997 fødte Clair et superkuld på 5 orange- og 3 blue roan. Far til disse dejlige hvalpe er C’est Si Bon Oscar De La Renta.
Vi beholdt 1 han – Stardew Save Up All Your Tears – Julius & 1 tæve – Stardew Angel Heart - Isabell.
Begge fører de den rigtige type og det helt rigtige sind videre – og med disse to i vores tidlige avsmateriale, følte vi os i stand til at holde fast i vores oprindelige mål – at bevare type og sind.
Efter førnævnte kuld kunne vi konstatere at C’est Si Bon Oscar De La Renta gav en type vi kunne stå inde for, og vi fik heldigvis lov til at købe hans søster C’est Si Bon LouLou Blue.
Hun fødte sit første kuld her i huset – ganske vist i samarbejde med opdrætteren. Faren til disse hvalpe blev CH Ladlor Libido – efter solid engelsk linie, som er far til mange hvalpe i Danmark.
Født her i huset – men stadig avlsmæssigt ejet af Hans Andersen – Kennel C’est Si Bon fik vi efter denne kombination C’est Si Bon La Leste Louise.
Man kan se Ofelias (C’est Si Bon La Leste Louise) meritter på hendes egen side. Hun og hendes søskende var så smukke, at vi måtte prøve samme kombination igen.
Resultatet blev et kuld, hvor vi beholdt Stardew Joy Of My Life – Emma. Hun er mors hund, men vises af Rikke. Hun fik allerede før sin 1 års fødselsdag det første certifikat – hun er beviset for at linien holder endnu.
Vores kære C’est Si Bon Mirifique Maurice – Osvald, blev ikke så gammel - men i sit liv nåede han at sætte sit præg på cockere i Danmark - Island og Sverige.
Han blev far til flere kuld hvalpe hos seriøse opdrættere i Danmark & Sverige samt et enkelt kuld i Tyskland. Da Osvald var 4 år gammel, besluttede vi, at han ikke skulle være far til hundredevis af hvalpe. Dog blev han brugt som avlshund i familien til sin død.
Alle hans hvalpe tegner til at blive ”rigtige” cockere –
Flere hvalpe fra egne kuld har haft showdebut.
Han har lavet flere Champions.
Hans gode egenskaber går videre i generationer - han er også bedstefar til
smukke cockere - men bedst af alt er hans fantastiske temperament også gået i arv.
Da vi gerne vil bibeholde den solide engelske type, har vi tilført vores hjem en
ny lille gentleman.
Vi er nu de lykkelige ejere af Dan-L's Dollar Note - en glad lille sjæl, som
lever op til vore største forhåbninger. Vi er meget taknemmelige for, at Helle &
Per lod os få denne helt specielle hund.
Vi ønsker at KENNEL STARDEW skal stå som et varemærke
for typiske – sunde – velfungerende – velprægende engelske cockere.
Sidste skud på stammen er Stardew Hearts Of Olden Glory -
efter Dan-L's Charles Austin.
Arvtageren til Oldemors status i familien.
Vi ser, at vore mange års søgen efter en samarbejdspartner med samme syn på
cockeren endelig er lykkedes. Vi håber, at vi også i fremtiden kan kombineret
vore hunde med fantastisk materiale fra Helle Dan-Pålsson's Kennel.
Et håb vi deler med næste generation på Kennel Stardew.
RIKKE BØGH pr. 16.09 2001 blevet medejer af kennelmærket - og næste
generation derefter ser også ud til at være født i en hundekurv. Se blot på
Mathildes egen side.